VinylgulveEt vinylgulv er en rigtig god løsning, hvis du står og skal have lagt nyt gulv. Det er en stor beslutning at skulle have lagt et nyt gulv, og der er mange forskellige muligheder at vælge i mellem, både i forhold til typen af gulv og gulvets udseende. Et gulv skal gerne holde i mange år, så derfor er det vigtigt at få valgt et gulv, som både er slidstærkt og ser flot ud. Med et vinylgulv får du begge dele, og her hos Gulv-Grossisten har vi et stort udvalg af forskellige typer vinylgulve. 262 produkter |
Hvad er et vinylgulv?
Et vinylgulv består af flere lag, hvor der som navnet antyder, indgår lag af vinyl. Vinyl er et plastmateriale. Ud over vinyl er der et lag med et printet mønster, som kan se ud på mange forskellige måder, for eksempel som fliser, klink eller trægulv. Øverst er et slidlag, som beskytter gulvet mod ridser, skrammer og pletter. Mange vinylgulve har også et lag på bagsiden af for eksempel kork eller foam, som giver en blødere gangkomfort og virker støjdæmpende. Vinylgulve findes både som ruller og som klikgulv.Vores vinylgulve hos Gulv-Grossisten er med kliksystem, hvilket gør det lettere at montere gulvet. Et klikgulv i vinyl lægges som et svømmende gulv, da det ikke skal limes til undergulvet, som et vinylgulv fra rulle skal. Derfor er det også muligt at udskifte dele af et vinylgulv med kliksystem, hvilket ikke kan lade sig gøre med et vinylgulv på rulle, da de skal limes til gulvet.
Fordele ved vinylgulve
Det kan være lidt en jungle at gennemskue, hvilken type gulv du skal vælge. Hos Gulv-Grossisten sidder vi klar til at vejlede dig med dit valg af gulv, men her kan du læse lidt mere om fordelene ved at vælge et vinylgulv.Meget slidstærkt: På grund af gulvets opbygning med et slidlag øverst, har vinylgulve en meget høj slidstyrke sammenlignet med trægulve. Det gør vinylgulve særdeles velegnede i de rum, hvor der er meget aktivitet og gulvet bliver udsat for mere snavs. Derfor er køkkenet et oplagt rum at lægge vinylgulv i, da det ofte bruges meget og der let spildes på gulvet under madlavning og opvask. På samme måde er et vinylgulv et godt valg i entréen, hvor fodtøj slider meget på gulvet og der slæbes en del skidt og snavs med ind udefra. Med et vinylgulv skal du ikke bekymre dig om at komme til at spilde mælk på køkkengulvet eller slæbe mudder med ind i entréen, da gulvet let kan tørres af med en klud eller gulvmoppe. Det er vigtigt at fjerne sand og grus fra gulvet, så det ikke ridser gulvet.
Støjdæmpende: Endnu en fordel ved vinylgulve er, at de har en støjdæmpende effekt. Det skyldes, at vinylgulve har en blødere overflade end trægulve og fliser. Det gør, at et vinylgulv kan være med til at give en god og behagelig akustik i et rum, særligt i et meget åbent rum med højt til loftet. Samtidig føles et vinylgulv på grund af materialet blødere og lunere at gå på.
Mange muligheder for udseende: Da et vinylgulvs udseende er bestemt af et lag med et printet mønster, er der et væld af muligheder for, hvordan vinylgulve kan se ud. Et meget populært valg er et vinylgulv med træ-look. Inden for trægulve er der mange forskellige muligheder for smukke gulve og du har alle de samme valgmuligheder med et vinylgulv. Du kan vælge mellem lyse eller mørke gulve. Smalle eller brede planker. Udover træ findes vinylgulv også med fliselook, som også giver et flot og elegant gulv.
Pris: En vigtigt fordel ved vinylgulve er også prisen. Vinylgulve er nemlig typisk billigere end trægulve og fliser, fordi vinylgulve er fremstillet i kunstmateriale frem for naturmateriale som træ eller sten. Med et vinylgulv er pris ikke en begrænsning og du har mange flere muligheder for forskellige typer gulve - selv med et mindre budget.
Hvis du ønsker at montere vinylgulv på badeværelset, skal du være sikker på, at gulvet er vådrums godkendt. De vinylgulve som vi forhandler hos Gulv-Grossisten er ikke vådrums godkendte.



